Fordobling af klager mod kommuner


Trafikskadede, diabetikere og mennesker med fysiske handicap klager i højere grad over kommunernes afslag på støtte til for eksempel invalidebiler, medicin og speciel kost. 

Tal fra Ankestyrelsen viser, at 546 personer klagede i 2007 over kommunernes afgørelser, og i 2010 var tallet oppe på 1.093 personer. Der er altså sket en fordobling i antallet af klager på tre år. Vicekontorchefen i Kontoret for Social- og Sundhedspolitik, Kurt Hjortsø Kristensen, fra Kommunernes Landsforening mener, at ansøgerne klager, fordi de måske ikke får den samme hjælp som tidligere.  

»Selvfølgelig betyder den økonomiske krise noget, men samtidig bliver kommunerne nødt til at revurdere sagerne. Mange gange finder vi ud af, at hjælpen har været givet med for løs hånd. Vi skal bruge skatteydernes kroner optimalt,« siger Kurt Hjortsø Kristensen.

Læs også: Svage personer med handicap giver op i ankesager

Kommunernes prøver at spare penge
De mange klager er dog også et udtryk for, at kommunerne prøver at spare penge, når de bevilger hjælpen, mener socialrådgiveren og handicaprådgiveren Gitte Madsen. Hun har en fortid som socialrådgiver i forskellige handicaporganisationer.  I dag har hun sit eget konsulentfirma. 

»Kommunernes serviceniveau bliver generelt sat ned, og det klager man over,« siger Gitte Madsen. Hun understreger dog også, at mange af ansøgerne ikke ved, hvilken hjælp de har ret til. Hun mener, at der foregår besparelser over alt i det kommunale, og det rammer også støtten til merudgifter til personer med handicap, for eksempel økonomisk støtte til handicapbil til en kørestolbruger. 

Servicelovens paragraf 100 omhandler støtte til ”merudgifter”, som personer med fysiske eller psykiske handicap har. Merudgifter kan dække kørsel til vennebesøg, nødvendigt medicin eller sko, hvis man slider dem mere, når man går. 

Prøver grænser med flere afslag
Ifølge Gitte Madsen viser de stigende antal klager ikke noget om, hvorvidt kommunerne følger loven, når de bevilger eller afslår støtte efter Servicelovens §100. Derimod er det mere sandsynligt, at nogle kommuner tester grænserne for, hvor lidt hjælp de skal give ansøgerne, mener hun.

»De giver måske hellere et afslag, end de giver en bevilgning. Så kan folk jo klage, og så er det klagesystemet, som skal finde grænserne for, hvad man må og ikke må«. Kurt Hjortsø Kristensen fra Kommunernes Landsforening mener, at kommunerne prøver at finde et serviceniveau, når de giver afslag. »Målet er at give den hjælp, vi mener der er brug for,« siger Kristensen. Han mener også, at eventuelle gråzoner i sagerne bliver større af den økonomiske krise.

Læs også: Socialrådgivere presset af pengemangel

 

Kommunerne vil af med klagesystemet 
Kommunerne vil afskaffe det nuværende klagesystem, som består af de sociale nævn og Ankestyrelsen, mener Kirsten Plambech fra Danske Handicaporganisationer. De mener, at systemet skaber udgifter for kommunerne.  »De er skide sure på klagesystemet. De vil af med klagesystemet. De mener, at Ankestyrelsen er udgiftsdrivende. De vil selv have lov til via servicedeklarationer og serviceniveauer og fastlægge niveauet for hjælpen,« siger Kirsten Plambech. Kommunernes Landsforening afviser dog, at den vil afskaffe Ankestyrelsen, derimod vil foreningen gerne diskutere ændringer i styrelsen.

Hver gang en person klager over en afgørelse hos kommunen, sender kommunen afgørelsen til det sociale nævn i statsforvaltningen i regionen. Det sociale nævn varetager disse sager og laver en ny afgørelse i sagen. Hvis sagen har principielle spørgsmål om tolkningen af Serviceloven, kan både kommunen og personen anke den nye afgørelse til Ankestyrelsen.

Der findes ikke nogle opgørelse over, hvor mange afslag kommunerne giver i forbindelse med Servicelovens paragraf 100.

Faktaboks:
Servicelovens paragraf 100 handler om, at kommunen skal give støtte til de merudgifter, som borgeren har, som følge af sit psykiske eller fysiske handicap.

Formålet med Serviceloven i sin helhed, at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135328#K1 

Læs også:
Psykisk syge og handicappede får sparekniven