Guide: Hvornår skal cykellygterne tændes?

Hvad tid på døgnet er det lovpligtigt for dig som cyklist at have lys på cyklen? NetAvisen afliver nu myten om, at lygtepæle kan vejlede om lygtetænding for cyklister. Det er nemlig ikke helt sådan, det hænger sammen. 

Dansk Cyklist Forbund skriver på deres hjemmeside, at man skal tænde for lygterne mellem solnedgang og solopgang. Udover det, gælder lygtetænding også i fx tåge eller snevejr, hvor det kan være svært at orientere sig. 

Hvornår står solen op, mor?

Solen er forskellig alt efter, hvor man befinder sig i landet. Vil man vide de præcise klokkeslæt for solnedgang og solopgang, har flere aviser og kalendere det stående. Tiderne findes også på nettet, blandt andet kan tiderne for hovedstadsområdet ses på www.trafikken.dk.

Gult lys må ikke blinke

Cykellygter må ikke holdes af cyklisten, men skal placeres på cyklen. Lygterne skal kunne ses på en afstand af mindst 300 meter. En forlygte udgøres af enten hvidt, blåt eller gult lys. Dog er det kun de hvide og de blå lygter, der må blinke. Det gælder ikke for de gule. De må nemlig ikke blinke. Lygterne skal, hvis de blinker, gøre det 120 gange i minuttet. 

Bøden for at køre uden lys på er 500 kr. 

Kilde: Dansk Cyklist Forbund og Trafikken.dk