Rengøringsgigant: Lad dem bare arbejde skattefrit

For rengøringsfirmaet ISS bliver det ikke noget problem, at unge og ældre kan lave rengøringsarbejde skattefrit.

For rengøringsfirmaet ISS bliver det ikke noget problem, at unge og ældre kan lave rengøringsarbejde skattefrit. Det kommer frem, efter et nyt lovforslag, der vil hæve bagatelgrænsen for sort arbejde

Lad bare ældre og unge kan tjene penge på at svinge kosten uden at betale skat af det, mens rengøringsfirmaet selv må betale skat af deres indtægter for deres rengøringsslid. Sådan lyder det – i hvert fald til en hvis grad – fra rengøringsgiganten ISS efter et nyt lovforslag fra skatteminister Peter Christensen (V), der vil hæve bagatelgrænsen. 

Det er især rengøringsarbejde, der ligger lige for, når pensionister og unge vil tjene lidt ekstra penge. Men rengøringsgiganten ISS ser det ikke som et problem, at ældre og unge får mulighed for at lave mere skattefrit arbejde. 

»Når man taler om to mennesker, der hjælper hinanden, kan det være rimeligt nok. Det er jo allerede noget, der foregår derude,« udtaler pressechef i ISS, Carsten Birkeland Kjær.

Slå ned på virksomhederne

Han lægger vægt på, at det egentlige problem, er de virksomheder, der systematisk laver sort arbejde. 

»Det må følge med i lovforslaget, at man slår hårdere ned på de virksomheder,  der systematisk udfører sort arbejde,« siger Carsten Birkeland Kjær.

Skatteminister, Peter Christensens (V) forslag hæver bagatelgrænsen for, hvad der skal indgives til skat. Det vil betyde, at pensionister kan hjælpe med for eksempel havearbejde og tjene 10.000 skattefri kroner om året, ligesom også unge kan tjene skattefri kroner på småopgaver og vennetjenester.

Læs også:

Ældre: Nye regler for sort arbejde gavner

Ekspert: Nye regler om sort arbejde batter nærmest ikke