Indvandrere går på cykelskole

Her er ingen støttehjul, båthorn eller farverige perler på egerne. Udstyret med kaffekander og papkrus mødes en flok voksne mennesker hver lørdag for at lære at cykle. Kursisterne kommer fra alle egne af verden og fælles er, at de nu skal til at begå sig på de københavnske cykelstier, enten af nød eller af lyst.

Rebecca triller langsomt i store cirkler langs de hvide striber på boldbanen ved Hans Tavsens Plads. Hun er deltager på et af Røde Kors’ cykelkurser på indre Nørrebro. Ryggen står rank fra sadlen, og hænderne for enden af de udstrakte arme knuger om styrets gummihåndtag. Benenes muskler spændes skiftevis, når læderstøvlerne træder i pedalerne. Hele foretagenet lyser langt væk af stiv koncentration, men brydes af de strålende mørke øjne og smilet som sprudler frem, da den nyklækkede cyklist sætter begge fødder på fast grund.

– Det er godt for helbredet, og så vil jeg bruge cyklen, når jeg skal på skole, forklarer hun.. – Jeg er meget glad for at cykle.

Rebecca er 33 år og fra Ghana. Hun har været på Røde Kors’ cykelkursus fire gange og er snart ved at være klar til at blive ”forfremmet” fra boldbanen og komme ud og cykle på stierne ved Assistenskirkegården lige ved siden af. Til daglig arbejder hun på plejehjemmet De Gamles By på Nørrebro, og hun er begejstret for endelig at have tid til at tage cykelkurset.

Wahid fra Iran har hørt om cykelkurset gennem en bekendt, og han vil gerne kunne cykle på arbejde.

– Det bliver dyrere og dyrere at køre med bil. Derfor vil jeg gerne kunne cykle i stedet, forklarer han og nævner fordelene ved at cykle:

– Det er nemt, sundt, økonomisk og miljøvenligt. Jeg tror, det er fremtiden, slår han fast.

Gåpåmod

Det er Warda og Hodans første dag på cykelkurset. De to unge piger har hver fået en cykelhjelm af cykelinstruktør Peter Andersen, som nu med erfaren grundighed retter remmene til. Der er bøvl med at få hjelmen ned over Hodans hårknold, som buler ud under tørklædet. 

– Den skal sidde helt fremme i panden, forklarer Peter.

Pigerne når frem til pladsen, hvor de andre er begyndt at varme op. Pernille svinger armene i store Møllesving, og de andre følger trop og sætter cirklen af kroppe i forskellige størrelser og former i bevægelse. Nu hoppes der i takt. Det går op for Hodan, at cykeltræningen skal foregå på en åben plads ved siden af parken.

– Ej hvor er det pinligt, udbryder hun, mens hun skubber hjelmen lidt op fra panden. 

Kort tid efter opvarmningen cirkulerer de otte kursister rundt på to hjul under supervision fra de fire trænere. Warda slingrer ned ad banen på den røde cykel, mens Pernille har et fast støttende greb i bagagebæreren på Hodans cykel. Det går fremad, selvom det ben, der ikke skal træde i pedalen, konstant kommer i vejen. Wardas brune gulvlange nederdel er lige ved at komme i cykelhjulet, og det pludselige ryk sender hende næsten ud over cykelstyret. Hun falder forover med et hvin og en skraldlatter, mens cyklen svajer faretruende. Resolut stopper hun det løse stof ned i buksekanten på de grå jeans. Så er det op på cyklen igen.

– Jeg vil gerne lære at cykle, så jeg vil komme her hver lørdag. Og så får jeg en cykel på mandag, forklarer hun, inden hun cykler videre.

”Hvorfor skal de sidde i bussen og fylde op”

Pernille Lemvig-Fog er cykelentusiast med stort C og leder af cykelkurset. Da hun i 2007 meldte sig i trænergruppen, var drivkraften at kunne hjælpe mennesker, der ikke er vokset op med en cykel mellem benene, til at lære kunsten at balancere på to hjul.

– Jeg syntes, det var synd at se alle de unge kvinder med friske stærke ben sidde i bussen. Hvorfor skal de sidde i der og fylde op, tænkte jeg. Den er da for gamle damer, tænkte Pernille. I dag tiltrækker cykelholdene folk med meget forskellig baggrund. 

– De fleste af kursisterne er førstegenerationsindvandrere, men der kommer også udvekslingsstuderende og udlændinge, som arbejder i Danmark og hurtigt lægger mærke til, at cykling er en vigtig del af dansk livsstil.

– Jeg fandt hurtigt ud af, at det er vigtigt at kunne cykle i København, forklarer Pedro fra Portugal, som er researcher hos Novo Science og ny på kurset.

Røde Kors, Dansk Flygtninghjælp, Lær at Cykle ABC og SSB er nogle af de organisationer, som i dag har cykelkurser rundt om i København og omegn. De fleste af dem er gratis.

Andre relaterede historier: Cykelsuperstier, overhalingsbane for cyklister

Foto: Gry Waagner Falkenstrøm