Det førerløse tog fylder 10 år i dag, og vi har talt med netsundhedsplejersken Helen Lyng Hansen, som besvarer spørgsmål på internettet om børns trivsel og sundhed. Hun har beskrevet for os, hvordan et ti årigt barns adfærd typisk er.
”Når de er ti år gamle, begynder de at tænke over, hvad de skal være, når de bliver store. Der bliver stillet krav til dem, og de begynder at blive urolige for, om de er dygtige nok i skolen”.
Hvordan skal jeg være, når jeg bliver stor?
Metroselskabet er i fuld gang med at fuldføre sine planer for fremtiden. Flere steder i landet er byer præget af metrobyggerier og støj, mens arbejdere forsøger at følge planerne for, hvordan metroen skal være, når den bliver stor.
På samme måde som der bliver stillet krav til børn, når de ikke længere er helt nyankommne i verden, bliver der stillet krav til metroen. Der skal laves flere stationer, og den skal tilgodese flere mennesker.
Netsundhedsplejerske Helen Lyng, beskriver, at ”når børn når ti års alderen, er de på den ene side stadig legende børn, på den anden side begynder de at blive mere voksne og bevidste om sig selv”. En parallel der kan trækkes til den populære transportmaskine, der stadig ikke er færdigudviklet, men som ifølge trafikforsker Christian Matthiessen er en ”integreret del af det danske trafiksystem”.
”Metroen er et bekvemt, hurtigt og effektivt trafiksystem. Specielt er det en fornøjelse, at det kører om natten. Metroen er der, når man har brug for den. Og det er den døgnet rundt,” forklarer han.
Besværlig ved fødslen
Ifølge sundhedsplejerske Helen Lyng, er et ti årigt barn ”ikke længere støjende i denne alder, tværtimod. De er ikke nået at komme i puberteten endnu, men de er ovre diskussionsalderen, hvor alt skal diskuteres. De er rare mennesker, som man kan kommunikere med og have en samtale med”. Men før de når denne alder, kan de til tider være larmende og besværlige.
”De har endnu ikke lært så meget om livet, og samtaler er ofte prægede af diskussioner,” siger Helen Lyng.
”Metroen startede med vanskeligheder. Den havde tekniske problemer, og så skulle man jo først finde ud af at bruge den,” forklarer trafikforsker Christian Matthiessen om metroens start på livet.
Han mener dog, at metroen fik løst sine vanskeligheder hen ad vejen, selvom det tog noget tid, før metroen blev betragtet som en ”almindelig ting” – ”det var en indlæringsproces”. Nu kører metroen som den skal, og ”det hører til sjældenhederne, at man hører noget negativt om metroen. Det førerløse tog kører på skinner, og vokser sig større og større”.
Læs også: Københavns førerløse tog fylder rundt
Læs også: Støj fra metrobyggeret breder sig