Mobbeofre, der bliver mobbet på arbejdet, har ikke længere fri fra de ondsindede drillerier efter endt arbejdsdag. Mobberiet fortsætter nemlig, når de kommer hjem og åbner for computeren for at gå på facebook, tjekke mails eller se videoer på Youtube. Det erfarer både formand for landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Gitte Strandgaard og kommunikationsrådgiver med speciale i sociale medier Abelone Glahn i deres arbejde med ofre for mobning på arbejdspladser.
"Man har altid tidligere kunnet flytte sig fra mobning. Hvis den foregik på arbejdspladsen, havde man i hvert fald fri, når man kom hjem. Men nu følger den med hjem. Mobning er sådan set principielt ligeså slem, om den foregår online eller offline, men den bliver bare meget mere massiv, fordi man ikke længere har helle nogen steder," udtaler Glahn.
Mobningen er i de fleste brancher
Debatten om mobning i det elektroniske rum har floreret på samtlige medier den seneste uge i kølvandet på en sag fra Canada, hvor 15-årige Amanda Todds begik selvmord på grund af internet-mobning. Men det er altså ikke kun børn, der bliver mobbet på elektroniske fora. Mange voksne, der er ofre for arbejdsrelateret mobning, oplever ifølge Strandberg også den "barnagtige adfærd" med digitale værktøjer som våben.
Ifølge de to eksperter, er der tale om flere forskellige slags arbejdsrelaterede mobberier. Det kan både være chefer og kollegaer, der er krænkende.
Strandberg har blandt andet behandlet en sag, hvor en kvinde gennem længere tid havde været udsat for krænkende adfærd på hendes arbejdsplads af chefen og kollegaer. Mobningen eskalerede, da hun ved hjælp af arbejdspladsens interne mailsystem søgte om efteruddannelse, hvortil hun fik svaret: "Jamen hvad skal du med det? Du er så klog, du kunne undvære hovedet…."
Glahn oplever, at det især er offentligt ansatte, der er særligt udsatte for elektronisk mobning. Dette fordi offentligt ansatte ofte bliver mobbet af de borgere, de har kontakt med i deres arbejde, der let kan hænge dem ud på internettet.
"Mobning af for eksempel socialrådgivere eller sagsbehandlere udmønter sig i alt lige fra almindelige mishagsytringer til egentlige hadesider på facebook mod direkte navngivne medarbejdere i en kommunal forvaltning. Siderne bliver lavet af borgere, som på en eller anden måde føler sig generet af deres arbejde," udtaler Glahn.
Også folkeskolelærere er meget udsatte. En undersøgelse foretaget af UK Safer Internet Centre for Den Engelske Lærerforening blandt 377 lærere viste i 2011, at mere end hver trejde lærer i England er blevet forulempet på chat, Youtube, facebook, Twitter og SMS, og dette ikke kun af eleverne. Over en fjerdedel af lærerne følte ifølge undersøgelsen sig forulempet af forældre og flere følte sig krænket af andre lærere.
Der findes endnu ingen tal fra Danmark på, hvor mange tilfælde af mobning på arbejdspladser, der også foregår på internettet. Men en ny undersøgelse fra oktober 2012, foretaget af Videncenter for Arbejdsmiljø, viste, at mere end hver tiende medlem af fagforeningen FOA’s medlemmer har været udsat for mobning i frobindelse med deres arbejde inden for det seneste år.
Facebook er værst
Arbejdsrelateret mobning er ifølge Glahn rykket ind på alle online portaler. Men hun bemærker, at "man oftest ser arbejdsrelateret mobning på facebook". På facebook er det især hadesider, der bliver brugt.
"Det er meget meget nemt at oprette en hadeside på facebook, selvom det er forbudt. Bare man søger på ordet hadeside, kommer der en masse hadesider frem, selvom det decideret er nævnt på facebook, at det må man ikke. De fleste hedder noget i retning af 20.000 mennesker, der ikke kan lide Susanne Olsen."
På Twitter ser Glahn også den arbejdsrelaterede mobning i form af "mishagsytringer". Forskellen fra facebook er, at ytringerne på denne portal på grund af opsætningen bliver komprimeret ned på 140 enheder. Ytringerne på Twitter kan derfor virke "ekstra kraftfyldte".
Også på video-portalen YouTube og den mobile billed-app, Instagram, foregår der arbejdsrelateret mobning.
"Meget af den arbejdsrelaterede mobning finder sted i form af fotografier og videoer, der bliver lagt ud. Videoer, der udstiller folk og gør grin med dem. Noget som er optaget på måder, som de måske ikke er klar over," forklarer Glahn.
Let at gemme sig bag skærmen
Både Glahn og Strandberg mener, at mobningen, der foregår på arbejdspladserne rykker ud på internettet, fordi det på nettet er lettere at ryge i den såkaldte "mobbefælle".
"Vi har den arbejdsrelaterede mobning på nettet, fordi det er meget mere uforpligtende at kommentere på noget skriftligt, fordi man ikke står overfor personen. Meget af det, man bliver mobbet eller chikaneret med, ville aldrig blive sagt, hvis personen stod overfor, og i hvert fald ikke nødvendigvis i den tone. Men det er nemt at lade sig rive med af en bølge. Og ser man nogen udtrykke sig i forvejen måske lige på kant af, hvad man bør gøre, jamen så er der ikke langt til, at man selv lige strammer den en tand til," udtaler Glahn.
"Det positive ved digital mobning er dokumentationen"
Selvom mobning på arbejdet for mobbeofrene kan føles mere massiv pga. elektronikkens indtog, er der ifølge Strandberg en positiv effekt ved udviklingen. Brugen af digitale instrumenter til udførelse af mobningen betyder nemlig, at arbejdspladsernes mobbeofre får dokumentation for mobningen, som de kan bruge, når de går videre med deres sager.
"Når der er tale om mails, råder jeg folk til at gemme dem. Jeg har eksempler på, at der er røget nogle mails igennem systemet, som er kommet os i hænde, og der har vi jo så håndfaste beviser."
Glahn udtaler, at "folk tit fortryder mobningen bagefter, fordi de opdager, at teksten eller billedet bliver fastholdt derude. Det mundtlige ord forsvinder op i luften, men det elektroniske bliver fastholdt."
Mobning på arbejdspladser skyldes usynlig ledelse
Ifølge Strandberg er mobning på arbejdspladsen noget, der opstår i arbejdskulturen "lige så stille", og langt de fleste gange handler mobning om "frygt for ikke selv at slå til og om frygt for at miste opgaver og positioner."
Men Strandberg mener også, at mobningen tit handler om usikkerhed og tvivl om ansvarsfordeling.
"Hvis der er en usynlig ledelse på arbejdspladsen, der prøver at styre tropperne, så bliver der uklarheder og usikkerhed i vandene, og det medfører tvivl om tingene, og så bliver der dannet alliancer. Det er her, det eskalerer. Ligepludselig, så er man – ligesom man ser det i debatten – enten rød eller blå. Så man bliver ikke mobbet bare fordi man er for tyk eller tynd eller for dygtig. Det er mange forskellige ting, der er medvirkende til mobningen."